Tilbage i midten af 90′erne var der ikke én eneste udenlandsk træner i Premier League. Jozef Vengloš og Ossie Ardiles havde begge forsøgt sig i Englands fineste fodboldselskab, men var begge blevet sendt hjem med et lettere blakket ry og en rygsæk fuld af ærgrelser. I dag er næsten halvdelen af trænerne i Premier League udlændinge. Ud af de 14 nye trænere, der har fået fastansættelse i rækken i løbet af det seneste år (fra 1. juni 2013 til 1. juni 2014), har lige knap 2/3 været udlændinge. Konklusionen er klar: Det er in med udenlandske trænere i den bedste engelske række.
Forklaringerne på den udenlandske invasion er naturligvis både mange, komplekse og ofte ligefrem modstridende. Denne single er således ikke et forsøg på at forklare, hvorfor managerstanden i Premier League gik fra at være blottet for og til at være gennemsyret af udlændinge. Nej, den er snarere et øjebliksbillede af Premier League i midt/slut-90’erne og en analyse af en lille gruppe udenlandske trænere, der – på hver deres måde – spillede en afgørende rolle i at føre engelsk fodbold ind i den nye, moderne fodboldæra. Dette er historien om tre trænere, der introducerede den engelske fodboldverden for tre meget forskellige alternativer til den iltre, joggingsætsiklædte og fra-sidelinjen-skrigende britiske træner.
Dette er fortællingen om Arsène Wenger, Ruud Gullit og Gérard Houllier. Reformatoren, fantasten og købmanden. De første udenlandske trænere i Premier League.