Tiki-takas død: FC Barcelonas fald fra tinderne

by Slagterne fra Bilbao

Josep Guardiola er den mest succesfulde træner i FC Barcelonas historie. Fodboldholdet, som catalonieren styrer til tops, er ét af de bedste, verden endnu har set. Men intet dynasti, heller ikke FC Barcelonas, kan vare for altid. Arven fra klubikonet Guardiola – spillestilen, der døbes tiki-taka – lander først i hænderne på hans assistent Francesc Vilanova og senere hos argentinske Gerardo Martino.

Vilanova ønsker status quo, tiki-taka med små modifikationer, men status quo er ikke længere nok til at matche holdets modstandere. Tiki-taka er ikke længere den magiske formular, som da Guardiola og Vilanova arbejdede sammen side om side. Martinos bestræbelser på at ændre FC Barcelona er ikke uden ambition, men udførelsen er langt fra optimal, og den omstilling, som Martino roses for at sætte i gang i starten af sin tid i klubben, er ikke længe om at erodere.

For holdet, der dominerede europæisk fodbold fire sæsoner i træk, er der ikke tale om en langsom retræte fra toppen af international fodbold. Vilanova og Martino accepterede at springe ud i dét, der er én af de sværeste stillinger i moderne fodbold, men springet endte med et frit fald: FC Barcelonas fald fra tinderne. Dette er historien om opløsningen af et af fodboldhistoriens største hold. Dette er historien om tiki-takas død.

You will get a PDF (922KB) file.

DKK 25.00

DKK 25.00

Buy Now

Discount has been applied.

Added to cart