Your Cart

Elinor Vanter (Dansk)

On Sale
€4.50
€4.50
Added to cart

Elinor Vanter er et par feminine, smukke og brugbare vanter, der passer perfekt til Virginia Pandebånd.


Elinor Vanter strikkes fra håndleddet og frem mod fingrene. Ribkanten strikkes i enkeltrib, mens selve vanten strikkes i perlerib. Den fine muslingekant hækles på til sidst.


Elinor Vanter kan strikkes i én farve, men er også velegnet til restegarnsstrik i flere forskellige farver. Farveskiftene vil nemlig give en flot effekt i samspil med perleribben.


Størrelser

Under 1 år (1-3 år) 4-7 år (8-12 år) S (M) L

Passer til en omkreds om hånden på: 11 (13) 15 (17) 19 (21) 23 cm


Arbejdets mål

Vantens højde: 15,5 (17,5) 20 (23) 26 (28,5) 29,5 cm

Vantens omkreds: 13,5 (15) 17 (19) 21 (23) 25 cm


Strikkefasthed

21 m x 36 p = 10 x 10 cm i perlerib på p 4 mm

36 m x 36 p = 10 x 10 cm i enkeltrib på p 3 mm (ikke udstrakt)


Vejledende pinde

1 sæt strømpepinde 3 mm og 4 mm eller 1 rundpind 3 mm og 4 mm (80 cm) hvis du benytter Magic Loop teknikken*

1 hæklenål 3 mm


Materialer 

Ca. 30 (50) 55 (70) 75 (95) 115 g Double Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 108 m)


* Opskriften er udviklet til benyttelse af strømpepinde. Det er muligt at bruge Magic Loop teknikken i stedet for, men dette er ikke beskrevet i opskriften.    


Strikkeopskrifter i samme serie: Virginia Pandebånd og Stine Scrunchie.

You will get a PDF (3MB) file