Your Cart
Loading

Embossed Scarf

On Sale
DKK50.00
DKK50.00
Added to cart

Embossed Scarf

Design: Camilla Ette Gotfredsen · Designette

Et kompakt tørklæde i blød kameluld med et originalt OXOX-mønster, konstrueret af Camilla Ette. OXOX-snoninger kombineres med dekorative åbninger og delvist fritliggende reliefmotiver, som giver overfladen et skulpturelt udtryk.

Tørklædet strikkes fra spids til spids og afsluttes med smalle ribstrikkede bindebånd. Mønsteret spejles omkring midten, hvor et felt i retstrik samler formen.

Opskriften indeholder udførlige strikkediagrammer, symbolforklaringer, teknikvejledning og en målskitse.

Blomsterne på fotoet hedder Anemone. Opskriften købes separat, og blomsterne monteres på det færdigstrikkede tørklæde.

Praktiske oplysninger

  • Mål: ca. 90 cm langt og 16 cm bredt på det bredeste sted.
  • Garn: 2 nøgler Cardiff Cammello Classic à 25 g — i alt 50 g.
  • Pinde: 3,75 mm samt hjælpepind.
  • Strikkefasthed: 30 masker × 26 pinde = 10 × 10 cm i mønster.
  • Forudsætninger: Du er fortrolig med ret og vrang og kan følge et strikkediagram. De særlige teknikker forklares i opskriften.
  • Format: Dansk opskrift som PDF, 13 sider.

Opskriften er til personligt brug og må ikke kopieres eller deles.

You will get a PDF (3MB) file